Angélique Kidjo

Født i Ouidah i Benin i 1960 voksede Angélique Kidjo op i en familie, hvor teater, traditionelle fon- og yoruba-sange, afro-cubanske rytmer og europæisk pop krydsede hinanden. Som teenager debuterede hun i lokale orkestre i Cotonou. Midt i 1980’erne slog hun sig ned i Paris, indgik i byens jazz-, funk- og verdensmusikmiljø og udviklede et repertoire, der forener béninske rytmer, afro-pop, soul og karibiske påvirkninger. Hendes første bredt distribuerede album, Parakou (1989), blev fulgt af Logozo (1991), Ayé (1994) og Fifa (1996), som fastlagde en stil baseret på Vestafrikas polyrhythmik, pop-sangformer og flersproget vokal — blandt andet på fon, yoruba, fransk og engelsk. Med Oremi (1998), derefter Black Ivory Soul (2002) og Oyaya! (2004) undersøgte hun i højere grad forbindelserne mellem afrikansk musik, amerikansk soul og afro-latinamerikanske traditioner, mens Djin Djin (2007) og Õÿö (2010) vekslede mellem egne kompositioner og fortolkninger af standards. Bosat skiftevis i Paris og New York indspillede hun senere Eve (2014), med fokus på afrikanske kvindekor, Remain in Light (2018), en fuld fortolkning af Talking Heads-albummet, Celia (2019), en hyldest til Celia Cruz, og Mother Nature (2021), præget af samarbejder med en ny generation af afrikanske kunstnere. Hun medvirker på talrige internationale festivaler, har arbejdet sammen med musikere som Manu Dibango, Herbie Hancock og Tony Allen, og hendes rolle som UNICEF-ambassadør har influeret dele af hendes tekster.