The Human League

Dannet i Sheffield i det nordlige England opstod The Human League i 1977 omkring Martyn Ware, Ian Craig Marsh og sangeren Philip Oakey, først under indflydelse af eksperimentel elektronisk musik og den gryende new wave. De første albums, “Reproduction” (1979) og “Travelogue” (1980), placerede The Human League i et minimalistisk synthpop-udtryk, præget af kolde teksturer, mekaniske rytmer og tekster, der kredser om storbylivet. Efter Ware og Marshs afgang i 1980 omlagde Oakey gruppens kurs ved at optage Joanne Catherall og Susan Ann Sulley, hvilket førte gruppen i retning af en mere melodisk elektronisk pop båret af vokalharmonier og et visuelt billedsprog inspireret af mode og klubkultur. Albumet “Dare” (1981) fastlagde dette vendepunkt med en mere direkte synthpop‑skrivestil, efterfulgt af “Hysteria” (1984) og “Crash” (1986), sidstnævnte kendetegnet ved en produktionsindsats rettet mod samtids‑R&B. I 1990’erne vendte The Human League tilbage til en mere syntetisk formel med “Romantic?” (1990) og “Octopus” (1995), mens “Secrets” (2001) og “Credo” (2011) videreførte linjen mellem elektronisk pop, dance og new wave. Nu centreret om trioen Oakey, Catherall og Sulley forbliver The Human League knyttet til de britiske pop‑ og elektroniske scener, med regelmæssige koncerter og sceniske genfortolkninger af sit synthpop‑repertoire.