Duran Duran

Duran Duran blev dannet i Birmingham, England, i slutningen af 1970’erne og var en del af new wave- og synthpop-scenen, som udviklede sig omkring klubberne og New Romantic-bevægelsen. Bandens kerne bestod af Nick Rhodes, John Taylor, Roger Taylor, Andy Taylor og fra 1980 forsangeren Simon Le Bon; denne konstellation præger de tidlige indspilninger. Debutalbummet „Duran Duran“ (1981), efterfulgt af „Rio“ (1982) og „Seven and the Ragged Tiger“ (1983), kombinerede elektronisk pop, rockguitarer og dansable rytmer og var kendetegnet ved en markant visuel tilgang, især gennem musikvideoer. Midt i 1980’erne medførte Andy og Roger Taylors midlertidige fravær en udvikling mod et mere funk- og poporienteret lydlandskab på „Notorious“ (1986) og „Big Thing“ (1988), mens sideprojekter som Arcadia og The Power Station eksisterede parallelt. 1990’erne indledtes med „Liberty“ (1990) og senere „Duran Duran (The Wedding Album)“ (1993), som genoplivede et mere melodisk pop-sangskrivningsfokus, efterfulgt af „Thank You“ (1995) og „Medazzaland“ (1997), hvor bandet inkorporerede flere elektroniske elementer. Efter „Pop Trash“ (2000) førte genforeningen af den klassiske besætning til „Astronaut“ (2004), efterfulgt af yderligere pop- og elektroniske udforskninger på „Red Carpet Massacre“ (2007), „All You Need Is Now“ (2010), „Paper Gods“ (2015), „Future Past“ (2021) og „Danse Macabre“ (2023), hvilket bekræfter Duran Duran som en gruppe, der gennem årtier bevæger sig mellem pop, rock og dance.