Taj Mahal

Taj Mahal, født i Harlem i 1942 som Henry Saint Clair Fredericks Jr., voksede op i Springfield, Massachusetts i en familie præget af gospel, jazz samt karibiske og sydamerikanske rødder. Som sanger, sangskriver og multiinstrumentalist etablerede han sig i 1960’erne på vestkystens folk‑ og bluesscene, blandt andet med gruppen Rising Sons sammen med Ry Cooder, før han indledte en solokarriere hos Columbia. Hans tidlige albums, herunder “Taj Mahal” (1968), “The Natch’l Blues” (1968) og “Giant Step/De Ole Folks at Home” (1969), lagde grundlaget for en akustisk og elektrisk blues med rødder i folk, rhythm and blues og afroamerikanske landlige traditioner. I 1970’erne udvidede han sit udtryk med plader som “Recycling The Blues & Other Related Stuff” (1972) og “Mo’ Roots” (1974) til også at omfatte karibiske, afrikanske og hawaiianske musikformer og undersøgte forbindelserne mellem blues, calypso, reggae, highlife og stillehavsøernes musik. Bosat flere gange i Californien og senere på Hawaii samarbejdede Taj Mahal med musikere fra forskellige amerikanske og afrikanske scener og optrådte på internationale festivaler. Senere projekter som “Maestro” (2008), “TajMo” med Keb’ Mo’ (2017) og “Savoy” (2023) fortsætter denne krydsning mellem blues, jazz, ældre swing og afroamerikansk populærmusik og har gjort ham til en central skikkelse inden for roots‑musikken og dens transatlantiske bevægelser.