Buddy Guy

Født på bomuldsplantagerne omkring Lettsworth i Louisiana udviklede Buddy Guy tidligt sit guitarspil med rødder i den landlige blues, inden han i 1957 slog sig ned i Chicago, hvor han hurtigt blev en del af South Side-scenen. Som guitarist og sanger knyttet til den elektriske Chicago-blues deltog Buddy Guy i talrige sessioner for Chess Records i 1960’erne, blandt andre sammen med Muddy Waters, Howlin’ Wolf og Koko Taylor, samtidig med at han udviklede en markant stil kendetegnet ved meget skarpe anslag, tydelig brug af distortion og kontraster mellem afmålte passager og mere indtrængende udfoldelser. Hans første soloalbum, “I Left My Blues in San Francisco”, udkom i 1967, efterfulgt af plader som “A Man and the Blues” (1968), “Stone Crazy!” (1979) og “Damn Right, I’ve Got the Blues” (1991), som placerede Buddy Guy i et repertoire, der blandede fortolkninger af standards, egne kompositioner og indslag af rock, soul og rhythm and blues. Hans lange samarbejde med mundharmonikaspilleren Junior Wells, illustreret ved “Hoodoo Man Blues” (1965), samt internationale turnéer placerede ham i krydsfeltet mellem blues-, rock- og festivalscenerne. Fra slutningen af 1980’erne udvidede Buddy Guy også sin klubaktivitet med Legends i Chicago, samtidig med at han fortsatte med at indspille studiealbums som “Sweet Tea” (2001), “Living Proof” (2010) og “The Blues Is Alive and Well” (2018), der videreførte en meget udtryksfuld tilgang til elektrisk blues, forankret i Delta- og Chicago-traditionen, men åben over for samtidige påvirkninger.