Nicolas Jules

Aktiv siden midten af 1990’erne begyndte Nicolas Jules sin musikalske uddannelse omkring Poitiers, efter et ophold i rockgruppen Mama Vaudou, før han som soloartist udviklede et songskrivningstalent centreret om den franske chanson. Selvlært på guitar skaber han et univers, hvor teksten står i forgrunden, ofte i et nedbarberet format med folke-, blues- og rockagtige præg. Hans første offentlige markører var Francofolies de La Rochelle i 1998, Printemps de Bourges i 1999 og festivalen Alors Chante ! i Montauban i 2000. Efter flere EP’er udgav han albummet Le Cœur sur la table i 2004, derefter Powête i 2008 og Shaker i 2010, indspillet i Montréal med Fred Boudreault, Urbain Desbois og Roland Bourbon, en musiker der regelmæssigt følger ham på scenen. Hans diskografi blev senere udvidet med blandt andre La nuit était douce comme la queue rousse du diable au sortir du bain (2013), Crève-Silence (2017), Les Falaises (2019), Douze oiseaux dans la forêt de pylônes électriques (2020), Le Yéti (2021), Carnaval Sauvage (2022) og La reine du secourisme (2024). Parallel med sit soloforløb er Nicolas Jules også medlem af Bancal Chéri og September Cohen.