Magma

Omdrejningspunktet var trommeslageren, sangeren og komponisten Christian Vander: Magma tog form i Paris i 1969, først sammen med bassisten Francis Moze, i et særligt krydsfelt mellem progressiv rock, jazzfusion, korbesætning og repetitiv komposition. Magma udviklede tidligt sit eget univers, kendetegnet ved bas-ostinati, cykliske rytmer, stemmer der ofte behandles kollektivt, og brugen af kobaïansk, et opdigtet sprog, som ledsager en mytologi skabt af Vander. De første plader, Magma (1970) og 1001° Centigrades (1971), etablerer denne æstetik før Mëkanïk Dëstruktïẁ Kömmandöh (1973), efterfulgt af Köhntarkösz (1974), Üdü Wüdü (1976) og Attahk (1978), som viser varierende balancer mellem rockens spænding, jazzimprovisation og vokalarbejde. Gennem årene har Magma fungeret som et kollektiv med skiftende besætning, med musikere fra de franske jazz‑rock- og progressive scener, herunder Klaus Blasquiz, Stella Vander, Jannick Top og Bernard Paganotti. Efter en første periode, der sluttede i 1980'erne, genoptog Magma aktiviteterne i slutningen af 1990'erne og udgav blandt andet K.A (2004), Ëmëhntëhtt‑Ré (2009), Félicité Thösz (2012) og Zëss (2019), og videreførte et repertoire hvor kompositionen indtager en central plads, både live og i studieoptagelser.