Lio

Født i Mangualde i Portugal i 1962 og opvokset i Bruxelles tilsluttede Lio sig allerede i slutningen af 1970’erne den fransksprogede popbølge med et repertoire, der ved første øjekast virker let, men som er præget af new wave-påvirkninger og syntetiske klange. Bakket op af produktioner fra Marc Moulin og Dan Lacksman slog sangeren igennem med sine første singler “Le Banana Split” og “Amoureux solitaires”, som lagde grundtonen til en urban, rytmisk og meget melodisk pop. Hendes første album “Lio” fra 1980 fastlagde denne blanding af fransk chanson, bubblegum-pop og electro-pop-æstetik, inden “Amour toujours” i 1983 og “Pop model” i 1986 videreførte sporene med en mere markant lyd, næret af samarbejder med sangskriveren Jacques Duvall og hendes nærhed til den franske popscene i 1980’erne. Parallelt med sin karriere som sangerinde udviklede Lio en regelmæssig aktivitet som skuespillerinde i film og tv samt en rolle som jurymedlem i musikprogrammer, hvilket fastholdt hendes medieprofil. 1990’erne og 2000’erne så hende udforske en mere voksen sangstil, blandt andet i samarbejde med Étienne Daho på “Des fleurs pour un caméléon” fra 1991, og hun vekslede mellem studieprojekter og mere intime formater. Bosat mellem Frankrig og Belgien vendte Lio tilbage i 2018 med “Lio canta Caymmi”, et portugisisk album dedikeret til Dorival Caymmis repertoire, som fremhæver betydningen af hendes lusofone arv og en orientering tættere på bossa og akustisk sang, samtidig med at hun fortsætter et forløb, hvor fransksproget pop, populærkultur og filmiske referencer sameksisterer.