Francesco Tristano

Født i Luxembourg i 1981 har Francesco Tristano siden begyndelsen af 2000'erne udviklet en karriere, der bevæger sig mellem klassisk klaver, komposition og elektronisk musik. Uddannet ved Juilliard School har Francesco Tristano først gjort sig bemærket i klaverrepertoiret, fra Bach til Frescobaldi, Buxtehude, Ravel og Berio, med konstant fokus på samspillet mellem gammelt skrift, samtidsmusik og improvisation. Denne tilgang går igen i albums som Not For Piano (2007), Idiosynkrasia (2010), BachCage (2011), Long Walk (2012), Tokyo Stories (2019), On Early Music (2021) og herefter integralerne af Bachs engelske suiter (2023) og Partitas (2024). Parallelt indtager Tristano en regelmæssig plads på de elektroniske scener, hvor hans spil forener techno-puls, minimalisme og gentagne teksturer uden at bryde med hans sprog som pianist. Hans samarbejder med Carl Craig, Moritz von Oswald, Derrick May, Chilly Gonzales eller Alice Sara Ott belyser denne bevægelse mellem klubber, koncertsale og tværgående festivaler. Han har også grundlagt New Bach Players-ensemblet i 2001 og har deltaget i Aufgang-gruppen ved siden af Rami Khalifé og Aymeric Westrich.