Dee Dee Bridgewater

Født i Memphis i 1950 og opvokset i Flint, Michigan, begyndte Dee Dee Bridgewater i et miljø præget af jazz. Hun sang tidligt i rock- og rhythm-and-blues-grupper, før hun i begyndelsen af 1970’erne flyttede til New York. Hun blev hovedvokalist i Thad Jones/Mel Lewis Jazz Orchestra, en afgørende periode, der forankrede hende i vokaljazz og samarbejde med storbesætninger. Hendes karriere udviklede sig derefter mellem klubber, festivaler og teaterscenen, med det første album, Afro Blue, i 1974, og en rolle i musicalen The Wiz, som gav hende en Tony Award i 1975. I løbet af årene bevægede hun sig også gennem soul, R&B og pop, især i 1980’erne, før hun fra slutningen af årtiet igen fokuserede primært på jazz. Bosat i Paris fra 1986 udviklede hun en international karriere med standards, hyldester og temaorienterede repertoire, blandt andet album som Keeping Tradition (1993), Love and Peace: A Tribute to Horace Silver (1995), Dear Ella (1997), This Is New (2001), J’ai deux amours (2005), Red Earth (2007), Eleanora Fagan (1915-1959): To Billie with Love from Dee Dee Bridgewater (2010) og Memphis... Yes, I’m Ready (2017). Hendes sang forener swing, teatralsk frasering, soulinflektioner og fortælleevne i besætninger fra kvartet til bigband.