Yes

Dannet i London i 1968 omkring sanger Jon Anderson og bassist Chris Squire, Yes indplacerer sig i den britiske progressive rockbølge, som dengang udviklede sig mellem londonske klubber og store europæiske scener. Bandet byggede hurtigt et sprog op, der blandede psykedelisk rock, klassiske påvirkninger og jazztoner med lange numre, lagdelte strukturer, markante vokalharmonier og omfattende instrumentale passager. Efter de to første albums blev kursen tydeligere med “The Yes Album” (1971), “Fragile” (1971) og “Close to the Edge” (1972), hvor guitaristen Steve Howes og senere keyboardspilleren Rick Wakemans tiltræden fastlagde en æstetik tæt på symfonisk rock. Gennem adskillige formationændringer bevægede Yes sig i 1980’erne over mod mere kompakte formater og et mere mainstream-orienteret rocklyd med “90125” (1983), forbundet med guitaristen Trevor Rabin og produceren Trevor Horn. De følgende årtier vekslede mellem perioder med relativ aktivitet og tilbagevenden til et mere udfoldet progressivt udtryk, som på “Talk” (1994), “The Ladder” (1999) og “Magnification” (2001). Efter Chris Squires død i 2015 overtog Billy Sherwood bassen, mens vokalen siden 2012 har båret Jon Davison. Yes fortsætter med at optræde på internationale scener og udgive nye studieoptagelser, herunder “The Quest” (2021) og “Mirror to the Sky” (2023), og viderefører dermed en tilgang, der kombinerer progressiv rock, art rock og melodiske elementer fra deres forskellige perioder.