Sigh

Dannet i Tokyo i 1989 omkring Mirai Kawashima optrådte Sigh først i kølvandet på den nordiske black metal-scene, før bandet hurtigt udvidede sit udtryk til et eksperimentelt metal, hvor symfonisk komposition, avantgarde, progressiv metal og elementer af traditionel japansk musik mødes. Efter demoerne fra 1990 og EP’en Requiem for Fools i 1992 blev Sigh signet af Euronymous på Deathlike Silence, som udgav Scorn Defeat i 1993. Bandet fulgte op med Infidel Art i 1995, Hail Horror Hail i 1997, Scenario IV: Dread Dreams i 1999 og Imaginary Sonicscape i 2001, et album der ofte fremhæves i udviklingen mod en friere og mere psykedelisk æstetik. Trods udskiftninger i besætningen forblev Mirai Kawashima det faste centrum, mens Dr. Mikannibal med saxofon og vokal fra 2007 blev et markant element i Sighs lydidentitet. Hangman’s Hymn (2007), Scenes from Hell (2010), In Somniphobia (2012), Graveward (2015), Heir to Despair (2018) og Shiki (2022) viser en vedvarende forkærlighed for kontraster mellem ekstrem vold, orkestrale arrangementer og komplekse opbygninger. Efter at have spillet på den internationale metalscene, medvirket i filmen Global Metal og optrådt på adskillige europæiske festivaler fungerer Sigh i dag som en enhed centreret om Mirai Kawashimas sammensatte univers, med Nozomu Wakai på guitar siden 2022.