Robin Trower

Født i Catford i det sydlige London og opvokset i Southend-on-Sea etablerede Robin Trower sig allerede i 1960’ernes britiske musikliv med The Paramounts sammen med Gary Brooker, før han sluttede sig til Procol Harum i 1967. Han deltog på gruppens fem første albums og markerede tidligt en guitarstil mere rodfæstet i bluesrock end i bandets psykedeliske og progressive udtryk. I 1971 forlod Trower Procol Harum for at udvikle sit eget repertoire, og i 1973 dannede han Robin Trower Band, et powertrio med James Dewar på bas og vokal og Reg Isidore, som senere blev afløst af Bill Lordan. Hans musik blander bluesrock, hard rock og soulrock med et fyldigt, meget udtryksfuldt guitarspil præget af bends, langsomme riffs og en søgen efter tekstur, der både trækker på rhythm and blues og det elektriske rock fra slutningen af 1960’erne. Perioden omfatter blandt andet Twice Removed from Yesterday (1973), Bridge of Sighs (1974), For Earth Below (1975), Long Misty Days (1976) og In City Dreams (1977). Trower samarbejdede senere med Jack Bruce på B.L.T. (1981), Truce (1982) og Seven Moons (2007), samtidig med at han fortsatte en jævn udgivelsesrytme fra Go My Way (2000) til Coming Closer to the Day (2019), No More Worlds to Conquer (2022), Joyful Sky (2023) med Sari Schorr og Come and Find Me (2025).