Pop Will Eat Itself

Dannet i Stourbridge i West Midlands i England dukkede Pop Will Eat Itself op midt i 1980’erne i kølvandet på grebo-scenen, før de udviklede deres tilgang mod en tættere blanding af indie rock, hiphop-kultur, elektronik og senere industrial rock. Med Graham Crabb, Clint Mansell, Adam Mole og Richard March omkring sig skilte Pop Will Eat Itself sig hurtigt ud med korte, nervøse numre fyldt med lydcollager, og de forfinede denne formel på Box Frenzy (1987), This Is the Day...This Is the Hour...This Is This! (1989), Cure for Sanity (1990), The Looks or the Lifestyle? (1992) og Dos Dedos Mis Amigos (1994). Deres forløb omfatter også samarbejde med produceren Flood, turnéer i Storbritannien, Europa og USA samt samarbejder med Fun-Da-Mental på "Ich Bin Ein Auslander" og med The Prodigy på "Their Law". Bandet gik i opløsning i 1996, genforenedes kortvarigt i 2005 og genopstod permanent fra 2010 omkring Graham Crabb, blandt andre med Mary Byker, til nye indspilninger som New Noise Designed by a Sadist (2011) og Anti-Nasty League (2015). Siden da har Pop Will Eat Itself bevaret en identitet baseret på krydsfeltet mellem abrasive riffs, elektroniske rytmer og popskrevne tekster deformeret af ironi og distortion.