Norma Winstone

Født i Bow, i det østlige London, og delvist uddannet ved Trinity Music College, træder Norma Winstone frem fra slutningen af 1960’erne i den britiske jazzscene med en vokal tilgang, der prioriterer farve, frase og improvisation ligesom teksten. Hendes musik befinder sig mellem moderne jazz, europæisk improvisation og kammermusik, med en stemme, der ofte anvendes som et instrument, i stand til at veksle mellem genfortolkede standards, vokalfrie linjer og tekster, som hun selv har skrevet. Efter bemærkede begyndelser på Ronnie Scott’s og i Michael Garricks grupper indspiller Norma Winstone Edge of Time i 1972 og deltager også i projekter af Joe Harriott, Amancio D’Silva, Nucleus, John Surman, Mike Westbrook eller Michael Gibbs. Hendes forløb er tæt forbundet med pianist John Taylor og trompetist Kenny Wheeler, især i trioen Azimuth, aktiv på flere albums mellem 1977 og 1995, hvor lyrik, rytmisk frihed og meget åbne atmosfærer mødes. Parallelt udvikler Norma Winstone en personlig diskografi markeret blandt andet af Somewhere Called Home (1987), Well Kept Secret (1995), Distances (2008), Stories Yet to Tell (2010), Dance Without Answer (2014), Descansado: Songs for Films (2018) og Outpost of Dreams (2024) med Kit Downes. Norma Winstone indtager således en særegen plads i europæisk jazz, ved grænsen mellem komposition, improvisation og sprogarbejde.