Pascal Comelade

Født i Montpellier i 1955 har Pascal Comelade siden midten af 1970’erne udviklet et instrumentalt virke placeret mellem eksperiment, skæv pop, filmmusik og små, akustiske formsprog, med en varig forankring i Catalonien efter flere år i Barcelona. Hans første plader, herunder Fluence fra 1975, tilhører en elektronisk og repetitionsbaseret linje, før han gradvist bevægede sig mod et mere melodisk sprog, hvor legetøjsinstrumenter, klaver/keyboard, percussion og små ensembler blev centrale. Denne æstetik fandt fast form med Bel Canto Orquestra, især hørbar på Bel Canto Orquestra (1984) og på albums som El Primitivismo (1987) og Psicotic Music' Hall (2002). Pascal Comelade har også arbejdet i mange forskellige sammenhænge — fra indie rock til chanson, gennem improvisation og musik til billedmedier — og har samarbejdet med blandt andre Robert Wyatt, Richard Pinhas, Jac Berrocal, Pierre Bastien, PJ Harvey, Albert Pla, The Limiñanas og Lee Ranaldo. Senest udgav han Le non-sens du rythme i 2022 og derefter Velvet Serenade og Boom Boom i 2023, hvilket bekræfter et forløb præget af forkærlighed for det skæve, for korte former og for et øjeblikkeligt genkendeligt instrumentalt sprog.