Michael Monroe

Født i Helsinki under navnet Matti Antero Kristian Fagerholm slog Michael Monroe igennem omkring årsskiftet til 1980’erne med Hanoi Rocks, det finske band han dannede sammen med Andy McCoy, og som hurtigt blev forbundet med en æstetik, der blandede glam rock, glam punk, hard rock og en energi fra proto‑punken. Sangeren, som også spillede saxofon og mundharpe, udviklede en direkte, nervøs og melodisk stil, præget både af 1970’ernes rock’n’roll og af den londonske scene. Efter Hanoi Rocks’ opløsning i 1985 fortsatte Monroe en solokarriere mellem Europa og New York, med blandt andet Nights Are So Long (1987) og Not Fakin’ It (1989), samt projekter som Jerusalem Slim med Steve Stevens og Demolition 23 med Sami Yaffa. Gennem årene har han også samarbejdet med flere musikere fra den internationale rockscene, herunder Steven Van Zandt og Guns N’ Roses. Hanoi Rocks genforenedes i 2000’erne men ophørte igen i 2009; senere genstartede Monroe et band under sit eget navn med Sami Yaffa, Steve Conte og Karl Rockfist. Denne periode gav blandt andet Sensory Overdrive (2011), Horns and Halos (2013), Blackout States (2015), One Man Gang (2019) og I Live Too Fast to Die Young! (2022).