Nass el Ghiwane

Stiftet i begyndelsen af 1970’erne i Casablancas folkelige kvarterer indgår gruppen Nass el Ghiwane i fornyelsen af marokkansk urban musik ved at blande dialektsang, malhoun-poesi, gnawa-repertoire og sufistiske påvirkninger. Medlemmer af gruppen stammer delvist fra teatermiljøet, særligt fra de erfaringer omkring Tayeb Saddiki; de oprindelige medlemmer udviklede først deres sange på scenen, før de indspillede dem, i en kontekst præget af stærke sociale og politiske spændinger. Teksterne, skrevet på darija, behandler de folkelige klassers vilkår, spiritualitet og indre eksil, mens den musikalske æstetik hviler på traditionelle percussioninstrumenter, strenge og kollektive kor. Gennem årtierne har Nass el Ghiwane, trods ændringer i besætningen som følge af flere musikeres død eller afgang, fortsat sin aktivitet med koncerter i Marokko, turnéer i udlandet og indspilninger, samtidig med at gruppen forbliver knyttet til en scene, hvor folkemusik, engageret teater og dokumentarfilm mødes — ikke mindst gennem Ahmed El Maanounis film “Trances”, der fastholder en skelsættende periode i gruppens udvikling.