Motorpsycho

Grundlagt i Trondheim i slutningen af 1980’erne har Motorpsycho først markeret sig i et heavy, støjende og alternativt register, før bandet hurtigt udvidede sit repertori til psykedelik rock, progressiv rock, indie rock og afstikkere til folk, jazz og post-rock. Kernen i bandet har fra begyndelsen været Bent Sæther og Hans Magnus Ryan, med flere trommeslagere gennem årene, fra Håkon Gebhardt til Kenneth Kapstad og siden Tomas Järmyr. Allerede på de tidlige plader, herunder Lobotomizer (1991), Soothe (1992) og Demon Box (1993), udvikler Motorpsycho et omfattende skrivearbejde, præget af kontraster mellem mættethed, melodier og lange former. Årene i 1990’erne etablerer bandet på scener i Skandinavien og Nordvesteuropa, med albums som Timothy’s Monster (1994), Blissard (1996) og Trust Us (1998). Ved begyndelsen af 2000’erne ændrer Motorpsycho deres lyd på Let Them Eat Cake (2000), Phanerothyme (2001) og It’s a Love Cult (2002), i en mere smidig og melodisk retning. Herefter veksler stilen mellem direkte formater og ambitiøse konstruktioner, særligt The Death Defying Unicorn med Ståle Storløkken (2012), derefter The Tower (2017), The Crucible (2019), The All Is One (2020), Kingdom of Oblivion (2021), Ancient Astronauts (2022) og Yay! (2023). Motorpsycho forbliver forbundet med en bevægelig æstetik, bestående af massive riffs, improvisation, akustiske passager og udvidede kompositioner.