Los Kjarkas

Grundlagt i Capinota i departementet Cochabamba i Bolivia har Los Kjarkas siden midten af 1970’erne udviklet et repertoire forankret i boliviansk andinsk folkemusik, mellem huayño, cueca, bailecito, saya og populære sange med meget bearbejdede vokalarrangementer. Historien om Los Kjarkas begynder omkring brødrene Hermosa og Edgar Villarroel, og efter flere omorganiseringer fik gruppen en varig plads på scener i Bolivia og senere i Sydamerika, Europa, Japan og USA. Efter albummet Bolivia i 1976 udviklede Los Kjarkas en stil, der kombinerer traditionelle melodier, korskrivning og andinsk instrumentation, med plader som Kutimuy (1979), Cóndor Mallku (1980) og Canto a la mujer de mi pueblo (1981). Repertoiret fra Los Kjarkas spredte sig også langt ud over det folkelige felt: Llorando se fue, komponeret i gruppen, blev senere internationalt tilpasset som Lambada, en sag der førte til en berømt juridisk tvist. Præget af komponisten Ulises Hermosas død i 1992 fortsatte Los Kjarkas sit virke med Hermanos i 1993, og nye generationer af musikere sluttede sig til gruppen gennem årene. Los Kjarkas udgav senere 35 años i 2006 og 45 Años La Leyenda Viva i 2016.