Michèle Torr

Født Michelle Tort i Pertuis i Vaucluse slog Michèle Torr igennem allerede i begyndelsen af 1960’erne på den franske chansonscene efter adskillige regionale konkurrencer og en forrygende førsteoptræden som support for Jacques Brel på Palais des Papes i Avignon. Hun blev kontraktligt knyttet til Mercury i 1964 og startede i et yéyé- og varietéregister, hvor hun vekslede mellem egne kompositioner og fransksprogede versioner af angloamerikanske hits. Denne første fase omfattede optrædener på Olympia og hendes deltagelse i Eurovision for Luxembourg i 1966 med Ce soir je t’attendais. I løbet af 1970’erne udviklede hun sit repertoire mod en mere udtryksfuld, sentimental chanson, undertiden med elementer af orkestreret pop og disco — eksempler er Un disque d’amour, Je m’appelle Michèle, J’aime og Emmène-moi danser ce soir. Hendes diskografi rummer blandt andet albummene Ce soir je t’attendais (1966), Tous les oiseaux reviennent (1971), J’aime (1977), Emmène-moi danser ce soir (1978), Lui (1980), Donne-moi la main, donne-moi l’amour (1984), Ces années-là (2007) og Je vais bien (2019). Hun repræsenterede Monaco ved Eurovision 1977 med Une petite Française og fortsatte derefter en regelmæssig scenevirksomhed med turnéer, gensyn på Olympia og shows, hvor hun optrådte sammen med andre kunstnere fra den franske populære sang.