La Oreja de Van Gogh

Formet i San Sebastián i det spanske Baskerland slog La Oreja de Van Gogh igennem i slutningen af 1990’erne med et melodisk pop-rock‑repertoire båret af veludførte omkvæd, diskrete keyboards og en konstant opmærksomhed på narrative tekster. Oprindeligt dannet omkring Xabi San Martín, Pablo Benegas, Álvaro Fuentes og Haritz Garde tog gruppen fart med Amaia Montero som vokalist, hvorefter de vandt konkurrencen Pop-Rock Ciudad de San Sebastián, før de udgav Dile al sol i 1998. Herefter fulgte El viaje de Copperpot i 2000, Lo que te conté mientras te hacías la dormida i 2003 og Guapa i 2006, og de finpudsede en stil, der lå mellem spansk pop, ballade og let elektroniske elementer. Efter Amaia Monteros afgang i 2007 sluttede Leire Martínez sig til gruppen og åbnede en anden æra med A las cinco en el Astoria i 2008, derefter Cometas por el cielo i 2011, El planeta imaginario i 2016 og Un susurro en la tormenta i 2020. Gennem årene har La Oreja de Van Gogh opbygget en regelmæssig tilstedeværelse på scener i Spanien og Latinamerika, med enkelte akustiske eller live-projekter som Primera fila i 2013. Gruppen har også gennem årene gennemført flere lejlighedsvise samarbejder, særligt med Natalia Lafourcade på 'María'. I 2024 forlod Leire Martínez gruppen, hvilket markerede et nyt vendepunkt i La Oreja de Van Goghs historie.