Manu Chao

Født i Paris i 1961 i en spansk families eksil, indtrådte Manu Chao først i den franske alternative scene i 1980’erne med Hot Pants og Los Carayos, før han i 1987 var med til at grundlægge Mano Negra sammen med sin bror Antoine Chao og flere nære samarbejdspartnere. I Mano Negra blandede Manu Chao rock, punk, ska, reggae og latinamerikanske musikformer på Patchanka (1988), Puta’s Fever (1989), King of Bongo (1991) og Casa Babylon (1994) i en energisk og mangfoldig stil, der cirkulerede bredt mellem Frankrig, Spanien og Latinamerika. Efter gruppens opløsning udviklede han en mere mobile karriereform, næret af rejser mellem Barcelona, Mexico, Brasilien, Vestafrika og andre internationale scener. Som solist satsede Manu Chao på flersprogede sange på fransk, spansk, engelsk og portugisisk med en mere nedbarbert lyd, hvor rumba, reggae, folk, akustisk rock og radiounderlag eller gademotiver krydser hinanden, særligt på Clandestino (1998), Próxima Estación: Esperanza (2001), Sibérie m’était contéee (2004), La Radiolina (2007) og Viva Tu (2024). På scenen har han også udviklet sine ensembler med Radio Bemba og senere La Ventura, samtidig med at han fortsatte med lejlighedsvise samarbejder, blandt andre med Amadou og Mariam eller Calypso Rose.