Lo'Jo

Lo'Jo opstod i Anjou omkring Denis Péan og har været en del af det franske musikliv siden 1982. Gruppen skaber musik i krydsfeltet mellem chanson, folk, verdensmusik, talt poesi og rytmer fra Nord- og Vestafrika. Bandet, der længe har haft tilknytning til området omkring Angers, udviklede sig først gennem scenekunst og gadekunst, før det tog form som et kollektiv med en fast kerne, ikke mindst præget af Richard Bourreau og søstrene Nadia og Yamina Nid El Mourid. Lo'Jo skaber et foranderligt repertoire bygget på stemmer, slagtøj, strygere og strengeinstrumenter samt tekster og kompositioner, der forbinder det franske sprog med et bredere musikalsk udsyn uden at lægge sig fast på en bestemt folkemusiktradition. Efter de første plader som The International Courabou i 1990, Fils de Zamal i 1993 og Sin Acabar i 1996 nåede Lo'Jo ud til et større publikum med Mojo Radio i 1998, Bohême de cristal i 2000, L’une des siens i 2002 og Bazar savant i 2006. Gruppens forbindelser til Mali har også haft betydning for dens udvikling, især gennem Festival au désert og det tætte forhold til Tinariwen. Senere fortsatte Lo'Jo denne udvikling med Cosmophono i 2009, Cinéma el Mundo i 2012, Fonetiq Flowers i 2017, Transe de papier i 2020 og Feuilles Fauves i 2024.