Les Ogres de Barback

Dannet i midten af 1990’erne i Paris‑området samler Les Ogres de Barback søskendeparret Fred, Sam, Alice og Mathilde Burguière omkring en fransk chanson næret af rock, folk og folkemusik fra Europa og andre egne. Kvartetten udviklede tidligt en scenepraksis med fokus på multiinstrumentalitet, tætte akustiske arrangementer og en direkte kontakt til publikum – først i cafékoncertkredse og på uafhængige spillesteder, senere på festivaler for nutidig musik. De første pladeudgivelser, herunder albummet "Rue du temps" fra 1997, placerede Les Ogres de Barback i en fortællende chansonskole, opmærksom på hverdagens detaljer såvel som sociale spørgsmål, med en sangskrivning der veksler mellem intime beretninger, bykrøniker og portrætter. Gennem udgivelserne "Crocs" (2004), "Du simple au néant" (2007), "Comment je suis devenu voyageur" (2011), "Nos mains" (2015) og "Amours grises & colères rouges" (2019) udvidede gruppen sit lydmæssige spektrum med balkaniske farver, strejf af musette og elektrisk rock. Parallelt med diskografien gennemførte Les Ogres de Barback også et projekt for børn og unge, indledt med det kollektive projekt "La pittoresque histoire de Pitt Ocha" i 2003, hvor en lang række chanson‑ og verdensmusikere deltog, og de har gentagne gange samarbejdet live med den franske alternative scene, navnlig La Rue Kétanou og Les Hurlements d’Léo.