Juliette

Født i Paris i 1962 og tidligt undervist i klaver, voksede Juliette Noureddine op mellem Suresnes og Toulouse, hvor hun i begyndelsen af 1980’erne gjorde sine første sceniske erfaringer ofte i et piano‑og‑vokal format. Hun blev bemærket ved Découvertes du Printemps de Bourges i 1985 og 1986. Under kunstnernavnet Juliette udviklede hun en chanson française tæt knyttet til fortolkning, fortælling og scenisk fremstilling, med en sangskrivning, der blander humor, portrætter, mørk fantasi og litterære hentydninger. Hendes univers låner fra kabarettraditionen, chanson réaliste, tango, jazz, latinamerikanske rytmer og en klassisk kultur, der mærkes både i harmonier og orkestreringer. Efter liveskiven ¿Qué tal? (1991) udgav Juliette Irrésistible (1993), Rimes féminines (1996) og Assassins sans couteaux (1998), først sammen med tekstforfatteren Pierre Philippe, senere med bidrag fra blandt andre Didier Goret og François Rauber. Fortsættelsen af karrieren omfatter Le Festin de Juliette (2002), Mutatis mutandis (2005), Bijoux et babioles (2008), No Parano (2011), Nour (2013), J’aime pas la chanson (2018) og Chansons de là où l’œil se pose (2023), produceret med Renaud Letang. Juliette har desuden arbejdet med Jean Guidoni, Vincent Ségal og Olivia Ruiz og optrådt på scener som L’Olympia, samtidig med at recitalet og kompositionen ved klaveret forbliver centralt i hendes virke.