John Coltrane

Født i Hamlet, North Carolina, i 1926 og senere uddannet i Philadelphia, gjorde John Coltrane sig bemærket allerede i 1950’erne som en af de centrale saxofonister i moderne jazz, først i bebop og hard bop, før han udvidede sit sprog mod modaljazz, post-bop, free jazz og en meget personlig form for spirituel jazz. Efter at have spillet i Dizzy Gillespies, Johnny Hodges’ og senere Miles Davises grupper, hvor han blandt andet deltog i fremgangen af modal jazz, prægede John Coltranes karriere også gennem samarbejdet med Thelonious Monk i 1957, et nøgleøjeblik i udviklingen af hans frasering og improvisationsevne. Som leder indspillede han Blue Train i 1958, Giant Steps i 1960, My Favorite Things i 1961 og A Love Supreme i 1965, albums der markerer en bane fra tæt harmonisk skrivemåde til mere åbne, repetitive og meditativ form. Hans kvartet med McCoy Tyner, Jimmy Garrison og Elvin Jones forbliver kernen i denne periode, før ankomsten af musikere som Eric Dolphy, Pharoah Sanders eller Rashied Ali i en mere fri og intens æstetik. Både i tenor- som i sopran saxofon udvikler John Coltrane en stram, bevægelig klang, ofte gennemtrukket af lange fraser og en eksplicit åndelig søgen, også næret af musik fra Indien og Afrika. Han døde i 1967 i Huntington, New York, og John Coltrane fortsætter med at have en særegen plads i jazzens historie i det 20. århundrede.