Ghostpoet

Født i London i 1983 under navnet Obaro Ejimiwe, voksede Ghostpoet op i den sydlige del af den britiske hovedstad i en familie med nigerianske og dominikanske rødder, før han boede i Coventry og senere vendte tilbage til London; i dag bor han i Berlin. Siden slutningen af 2000'erne har Ghostpoet udviklet en skrivestil på grænsen mellem spoken word, eksperimentel hiphop, trip-hop, electronica og en dyster pop tæt på alt-rock, båret af en dyb, ofte halvopfriet stemme og af natlige, spændte stemninger. Efter første optrædener på projekter tilknyttet Micachu og Kwes udgav han selv EP’en The Sound of Strangers i 2010 og fulgte op med Peanut Butter Blues & Melancholy Jam (2011), Some Say I So I Say Light (2013), Shedding Skin (2015), Dark Days + Canapés (2017) og I Grow Tired But Dare Not Fall Asleep (2020). Ghostpoet har også samarbejdet med Massive Attack, blandt andet på Come Near Me (2016), og Shedding Skin rummer gæsteoptrædener fra blandt andre Nadine Shah, Lucy Rose og Mélanie De Biasio. Han optræder både på festivaler og i mere elektroniske eller tværæstetiske formater, og to af hans albums, Peanut Butter Blues & Melancholy Jam og Shedding Skin, blev indstillet til Mercury Prize. Siden 2021 har Obaro Ejimiwe desuden udvidet sit virke til installation, fotografi, video og sound art.