Jan Garbarek

Født i Mysen i Norge i 1947 og opvokset i Oslo markerede Jan Garbarek sig allerede i slutningen af 1960’erne på den europæiske jazzscene med en saxofonklang, der er klar og ofte anspændt, baseret på lange toner, rum og stor økonomi i midlerne. Først bemærket på indspilninger med George Russell, udviklede Garbarek siden hos ECM en kurs, der forbinder moderne jazz, avantgarde, skandinavisk folkemusik, ambient-former og repertoiret fra udenom-europæiske traditioner. Album som Afric Pepperbird (1971), Triptykon (1973), Dis (1977), Twelve Moons (1993) og In Praise of Dreams (2004) viser denne udvikling mod en mere åben komposition, hvor improvisation taler sammen med kontemplative stemninger og melodier inspireret af nordiske traditioner. Garbarek bevægede sig også bredt i jazz- og tværgående musikmiljøer gennem samarbejder med Keith Jarrett i det europæiske kvartet på Belonging (1974) og My Song (1978), samt med Ralph Towner, Bill Frisell, Eberhard Weber, Trilok Gurtu og Zakir Hussain. Sammen med The Hilliard Ensemble førte Garbarek sit sprog videre mod mødet mellem saxofon og tidlig musik på Officium (1994), Mnemosyne (1999) og Officium Novum (2010).