Hugues Aufray

Hugues Aufray, født i 1929 i Neuilly-sur-Seine, udviklede allerede i 1950’erne en karriere som fortolker og sangskriver, der gjorde ham til en fast størrelse i den fransksprogede chansonscene. Efter debuten i kabaretten og en første anerkendelse ved årtusindskiftet i 1960’erne slog han igennem med numre, der førte ham ud på store scener i Frankrig og i udlandet. Hans møde med Bob Dylans repertoire var en vigtig milepæl: Aufray adapterede flere sange af den amerikanske singer-songwriter til fransk og udgav i 1965 albummet Aufray chante Dylan, som blev et af hans mest karakteristiske værker. I det følgende årti gennemførte han en række projekter og indspillede markante albums som Hugues Aufray (1964), Le Cœur gros (1971) og Transatlantic (1977), samtidig med at han cementerede sin tilstedeværelse i radio og tv. 1980’erne og 1990’erne fortsatte han i samme spor med udgivelser som Atlantique (1988) og Hugues (1994), samt en vedvarende turnéaktivitet i både Frankrig og udlandet. I løbet af 2000’erne og 2010’erne vendte Hugues Aufray regelmæssigt tilbage til studiet, blandt andet med New Yorker (2009) og Troubador Since 1948 (2011), hvor han videreførte sit arbejde med tilpasninger, sangskrivning og revision af sit eget katalog. Samtidig deltog han i forskellige kollektive projekter og indspillede flere samarbejder, som vidner om hans forankring i flere generationer af kunstnere. Stadig aktiv opretholder han en konstant scenevirksomhed med jubilæumsturnéer og koncerter, der fremhæver hele hans karriere. Mere end halvtreds år efter sine begyndelser — faktisk over syv årtier — forbindes Hugues Aufray stadig med et omfattende oeuvre, struktureret af en række projekter, albums og møder, der har formet en lang og anerkendt karriere i den franske sangs historie.