Hubert-Félix Thiéfaine

Født i Dole i Jura i 1948 begyndte Hubert‑Félix Thiéfaine at optræde i cabarets på Paris’ venstre bred i begyndelsen af 1970’erne, før han i 1978 udgav Tout corps vivant branché sur le secteur étant appelé à s’émouvoir. Hans virke bevæger sig mellem chanson française, folk‑rock, blues og elektrisk rock; han skriver selv sine tekster, kendetegnet ved en forkærlighed for skrå billeder, ironi og litterære referencer. Efter de første plader, som stadig lå tæt på folken, blev rockskiftet tydeligt med Dernières balises (avant mutation) i 1981, efterfulgt af Soleil cherche futur (1982), Alambic / Sortie Sud (1984) og Météo für nada (1986). I 1990’erne indspillede han Chroniques bluesymentales (1990) i New York med Barry Reynolds og Fragments d’hébétude (1993) i Los Angeles med Chris Spedding, før La Tentation du bonheur (1996) og Le Bonheur de la tentation (1998). Resten af hans diskografi omfatter Défloration 13 (2001), Scandale mélancolique (2005), Amicalement blues (2007) med Paul Personne, samt Suppléments de mensonge (2011), Stratégie de l’inespoir (2014), udarbejdet med Lucas Thiéfaine, og Géographie du vide (2021). På scenen har Hubert‑Félix Thiéfaine længe skiftet mellem store sale som Olympia, Zénith eller Bercy og mere akustiske formater, som turneerne Unplugged og Replugged har vist.