Happy Mondays

Dannet i Salford nær Manchester i 1980 begyndte Happy Mondays som en del af den lokale post-punk-scene, før de begyndte at blande indie-guitarer, danseorienterede rytmer, funk, house og psykedeliske elementer i en formel, der blev et af kendetegnene ved Madchester-scenen. Omkring Shaun Ryder, Paul Ryder, Gaz Whelan, Paul Davis og Mark Day — på scenen suppleret af Bez — slog Happy Mondays igennem på Factory Records i midten af 1980’erne med EP’en Forty Five i 1985 og albummet Squirrel and G-Man Twenty Four Hour Party People Plastic Face Carnt Smile (White Out) i 1987. Gruppens lyd blev tydeligere med Bummed i 1988, før de bevægede sig tættere på ravekultur og danset rock med Pills ’n’ Thrills and Bellyaches i 1990, med Rowetta på vokal, og senere Yes Please! i 1992. Bandet gik i opløsning i 1993, men genforenede sig flere gange fra 1999, mens Shaun Ryder og Bez sideløbende satsede på Black Grape. En ny besætning udgav Uncle Dysfunktional i 2007. Siden 2000’erne har Happy Mondays vekslet mellem turneer, festivaler og sporadiske tilbagevendelser med forskellige line-ups og forbliver forbundet med Manchesters musikhistorie og den særligt britiske krydsning mellem alternativ rock og dansemusik.