Graham Coxon

Født i Rinteln i Vesttyskland i 1969 og opvokset i Colchester i Essex blev Graham Coxon først kendt som guitarist og sanger i Blur, et band han grundlagde sammen med Damon Albarn, Alex James og Dave Rowntree i slutningen af 1980'erne. Hans sangskrivning og spil, præget af alternative rock, britpop, lo-fi, noise rock og en mere folkinspireret side på visse projekter, fulgte Blurs udvikling fra deres baggy-begyndelse til de mere abrasive og eksperimenterende albums i slutningen af 1990'erne. Parallelt med bandarbejdet udviklede Coxon en solokarriere med start på The Sky Is Too High i 1998, og senere udgivelser som The Golden D (2000), Happiness in Magazines (2004), Love Travels at Illegal Speeds (2006), The Spinning Top (2009) og A+E (2012), ofte indspillet på en meget personlig måde, hvor han spiller flere instrumenter. Coxon komponerer også til billedmedier, herunder soundtracket til The End of the F***ing World i 2018 og 2019, og siden 2023 har han fortsat projektet The Waeve i duo med Rose Elinor Dougall. Som tegner og maler laver Graham Coxon desuden størstedelen af sine coverværker.