Eini

Født i Pello i finske Lapland, Eini, egentligt Eini Hannele Pajumäki, dukkede op på den finske musikscene i slutningen af 1970'erne med 'Yes sir, alkaa polttaa', en finsk version af Baccaras 'Yes Sir, I Can Boogie'. Efter teenagedebuten i gruppen Sailons og en flytning til Helsinki byggede Eini et repertoire mellem disco, pop og iskelmä – den finske varieté – med stor vægt på covers, direkte melodier og dansevenlige rytmer. Hendes første albums Eini (1978), Laululintunen (1979), Eini & Lady (1981), Jossakin jos haluat (1982) og Aika pakkaus (1983) lagde fundamentet, fulgt af numre som 'Kesä ja yö', 'Xanadu', 'Haloo hela Finland' og 'Olen neitsyt'. I 1980'erne var flere af hendes indspilninger forbundet med tekster af Raul Reiman og produktioner af Jori Sivonen. Hendes senere karriere bevægede sig mod mere traditionel iskelmä i slutningen af 1980'erne og i 1990'erne, før hun vendte tilbage til en mere danseorienteret æstetik i 2000'erne og 2010'erne med 'Mä jään' (2011), 'Vähän kipeää' (2014), 'Draamaa' (2016), 'Vihdoin valmis' (2020), 'Pimeän jälkeen' (2023) og 'Mun vuosi' (2025). På scenen har Eini blandt andet turneret med Boogie og senere Kuumaa kamaa, deltaget i Finnhits-turnéerne og medvirket i UMK 2016 med 'Draamaa'.