Dropkick Murphys

Dannet i 1996 i forstaden Quincy ved Boston (USA) udviklede Dropkick Murphys en punkrock stærkt præget af irsk kultur og New Englands arbejderklasseforestilling. Under ledelse af bassist Ken Casey etablerede bandet sig gradvist på den nordamerikanske punk- og hardcore-scene, først med sanger Mike McColgan og fra 1998 med Al Barr, samtidig med at besætningen blev udvidet med akustiske instrumenter fra folkemusikken. Bandets tidlige udgivelser, herunder “Do or Die” (1998) og “The Gang’s All Here” (1999), lagde grunden til en lyd, der blandede råkor, irske folkemelodier og streetpunk-energi. Denne stil blev finpudset på “Blackout” (2003) og “The Warrior’s Code” (2005), hvor hittet “I’m Shipping Up to Boston” — baseret på tekster af Woody Guthrie — indgår. I løbet af 2000’erne og 2010’erne turnerede Dropkick Murphys internationalt, gav mange koncerter ved St. Patrick’s Day i Boston og indgik lejlighedsvise samarbejder, blandt andre med Bruce Springsteen, samtidig med at de udgav en række studiealbums som “Going Out in Style” (2011), “11 Short Stories of Pain & Glory” (2017) og “Turn Up That Dial” (2021). Senere bevægede projektet sig mod en tættere dialog med den amerikanske folk-arv, ikke mindst på “This Machine Still Kills Fascists” (2022), samtidig med at bandet bevarede den punkede og kollektive forankring, der har kendetegnet Dropkick Murphys siden begyndelsen.