De Kift

Dannet i Nederlandene i 1988 omkring Ferry Heijne og Wim ter Weele har De Kift udviklet sig fra en punkbase til et repertoire, hvor indie rock, fanfare, folk og viser mødes, med en væsentlig vægt på blæseinstrumenter og tekster på hollandsk. Gruppen, hvis besætning har ændret sig gennem årene i en næsten familieagtig ånd, udmærkede sig tidligt ved en litterært inspireret skrivestil, særligt efter forsanger Maarten Oudschoorns afgang, da Ferry Heijne tog sangen op igen, og Jan Heijne sluttede sig til ensemblet som trompetist. Denne orientering findes igen på IJverzucht (1989) og Krankenhaus (1993), før De Kift fortsatte et særegent forløb med Gaaphonger (1996), Vlaskoorts (1999), Koper (2001), Vier Voor Vier (2003), 7 (2006), Hoofdkaas (2008), Brik (2011), Bidonville (2014), Bal (2017) og Hoogriet (2020). Nært tilknyttet den nederlandske alternative scene og forbundet med The Ex gennem flere projekter har De Kift også arbejdet sammen med andre grupper i regi af Vinylsingleproject i 2008, særligt Franz Ferdinand og Zita Swoon. Parallelt med pladerne har De Kift udviklet sceniske former og projekter relateret til teater og film, og fortsat en direkte, kollektiv og håndværksmæssig æstetik, hvor punkenergien sameksisterer med blæserarrangementer, folkelige melodier og en markant fortællelyst.