Zaïko Langa Langa

Zaïko Langa Langa blev grundlagt i Kinshasa i december 1969 i kølvandet på Bel Guide National. Gruppen indskriver sig i den kongolesiske rumba, men forskyder samtidig genren mod et mere nervøst udtryk med fokus på guitarer, percussion og sebene og uden en dominerende blæsersektion. Oprindeligt tænkt som et kollektiv af unge musikere, etablerede Zaïko Langa Langa i 1970’erne en urban æstetik for Kinshasas ungdom og populariserede rytmen cavacha, forbundet med trommeslageren Meridjo Belobi, før man i begyndelsen af 1980’erne indførte formatet med atalaku, som siden blev udbredt i kongolesisk musik. Bandets historie er også præget af adskillige afskedigelser og nysammensætninger med gennemtrædende navne som Papa Wemba, Félix Manuaku Waku, Bozi Boziana og Bimi Ombale, og fra 1981 blev gruppen ledet mere fokuseret af Jossart N’Yoka Longo. I diskografien findes blandt andet Non Stop Dancing (1974), Zekete Zekete 2e Épisode (1983), Nippon Banzai (1986), Ici Ça Va... Fungola Motema (1990), Avis de Recherche (1995) og Sève (2019). Til stede i Kinshasa, i Centralafrika, i Europa og i de kongolesiske diasporaer udvikler Zaïko Langa Langa en hurtig, dansabel og korpræget rumba i krydsfeltet mellem soukous og ndombolo.