Bandabardò

Bandabardò blev dannet i Firenze i 1993 omkring Erriquez og Finaz og udviklede sig i det italienske live-kredsløb, inden de etablerede deres diskografi, der bevæger sig mellem folk-rock, italiensk sangtradition, ska og middelhavsnuancer. Bandabardò fremstår som en kollektiv formation, hvor akustiske guitarer, rockpuls, synkoper og kor spiller en central rolle, med et direkte sangskrivningssprog præget lige så meget af scenens energi som af en folkelig følsomhed. Denne udvikling tog form med Il circo mangione (1996), Iniziali bì-bì (1998), Mojito Football Club (2001), Bondo! Bondo! (2004) og Ottavio (2008), albums som fulgte udvidelsen af deres publikum i klubber, på festivaler og på alternative scener i Italien. Uden at opgive den festlige folkbase har Bandabardò gradvist indarbejdet mere elektriske klangfarver og bredere arrangementer, samtidig med at de har bevaret en akustisk og kollektiv æstetik. Efter Erriquez’ død i 2021 fortsatte Bandabardò sit virke og videreførte en historie, som fra begyndelsen har været knyttet til den toscanske uafhængige scene og livearbejdet.