Armand

Herman George van Loenhout, kendt under navnet Armand, født i Eindhoven i 1946 og død i samme by i 2015, stod fra midten af 1960'erne for en hollandsk protestsang præget af folk, pop og hippie‑forestillinger. Efter ophold i grupperne Shannon Boys og Les Gilets og før han gik solo, slog Armand igennem i 1967 med 'Ben ik te min' og fulgte samme år op med 'Blommenkinders' — to numre, der fastlagde hans direkte, sociale og ofte protestorienterede forfatterskab. Hans musik hviler på sparsommelige arrangementer med fokus på stemme, akustisk guitar og mundharmonika, og teksterne er præget af samfundskritik, antimilitarisme, individuel frihed og forsvaret for cannabis. Efter albummerne Armand (1967) og Blommenkinders (1968) fortsatte Armand på en mere uafhængig kurs med Rue de la Paix (1972), Een beetje vriendelijkheid (1974), Terug naar de aarde (1976) og Nachtbraken (1981) og forblev aktiv på de nederlandske alternative scener længe efter 1960'erne. I 1990'erne og 2000'erne fortsatte Armand med at indspille og optræde, inden han i 2015 vendte tilbage i forgrunden med Armand & The Kik, indspillet med bandet The Kik.