Akiyo

Født i Guadeloupe i slutningen af 1970’erne står Akiyo samtidig i Pointe-à-Pitre-karnevalets historie og i gwoka-historien, hvor gruppen genopliver rytmerne, trommerne og den folkelige forankring for at overføre dem til en kollektiv form af gadeoptræden og senere scenen. Dannet som kulturel bevægelse i 1984 under navnet Mouvman Kiltirèl Akiyo, udvikler Akiyo en musik baseret på gwo ka’s polyrytmer, kreolske sange og en parade-energi, der binder karnevalstradition, social protest og identitetsudtryk sammen. Bevægelsens dynamik, båret af et stort antal percussionister, sangere og ledere, er bygget omkring figurer som Marcel Lollia alias Vélo, Michel Halley, Joël Nankin, Jean-Pierre Coquerel og François Ladrezeau. Efter sine gadebegyndelser skaber Akiyo en scenisk version i slutningen af 1980’erne og udgiver Mémoires i 1992, derefter Mouvman i 1993, Dékatman i 1995, A de men pou démen i 1998 og Yè, Jòdi, Dèmen i 2012. Til stede i Guadeloupe såvel som i metropolen har Akiyo også udviklet udvekslinger med andre konstellationer, særligt Carré Manchot, samtidig med at en æstetik centreret omkring percussion, responsorisk sang og mas-former bevares.